Copenhagen Designer Outlet
Danskerne elsker rabatter
Næsten en tredjedel af Danskernes shopping er dedikeret til tilbudsvarer og varer med rabat. Det viser en analyse fra bureauet "Nielsen", der netop har speciale i forbrugeradfærd. Ønsket om at gøre en god handel ligger dybt i den danske mentalitet hos både de unge og de ældre.
Copenhagen Design Outlet matcher danskernes ønsker om at handle til gode priser. Her har man netop samlet outletsalg fra en række brands i et center, der da også trækker publikum fra et stort opland. Når forbrugeren shopper i Copenhagen Designer Outlet, møder han eller hun besparelser på 30-70 % sammenlignet med originalpris eller vejledende udsalgspris. Og her er der oven i købet tale om mærkevarer og varer fra nationalt og internationalt anerkendte brands.
De danske forbrugere har en gammel og udbredt tilbudskultur, der inkluderer den daglige jagt på en større eller mindre besparelse. Med tilbudskatalogerne som udgangspunkt jagtes alt fra morgenmadsprodukter til nyt tøj og luksusvarer. Med Copenhagen Designer Outlet har Hovedstadsområdet fået det outletstorcenter, som kunderne ellers kun kender fra ferier syd for grænsen. Centrets kernekunder er de yngre familier. De har et stort forbrug og stiller store krav til blandt andet indretning, mode og sportsudstyr, og det er da også netop dem, centrets største butikker henvender sig til.