Udlejning i Aalborg Storcenter
Lokation
Aalborg Storcenter er beliggende i nordjydernes foretrukne handelsdestination City Syd, kun 5 km fra Aalborgs bymidte. Omkring centret i City Syd er der mere end 100 butikker, som bl.a. tæller store varehuse såsom IKEA, Power, Elgiganten, Bauhaus og Bilka samt Nordisk Film Biografer og Maximum oplevelsescenter m.fl. Her er derfor underholdning for hele familien. Det er nemt tilgængeligt at komme til med både bil og offentlig transport.
Kundesegment
Aalborg Storcenter har årligt 5,6 millioner besøgende. Kundesegmentet kommer fra hele regionen, lige fra Skagen, Thisted og Hobro. Det primære kundesegment er familiemødre med skolebørn og den modne kvinde, hvor bekvemmelighed og kvalitetstid er nøgleordene. Markedsområdet udgør ca. 562.000 personer, hvoraf de 215.000 kommer fra nærområdet. Dertil besøger mange turister, særligt nordmændene, årligt centret.
Centerprofil
Aalborg Storcenter har 80 specialbutikker og har et velfungerende kategorimiks med både dagligvarer, elektronik, fashion, bolig, personlig pleje samt gode F&B koncepter. Det store Bilka varehus, som er sammenbygget med Aalborg Storcenter, driver en del kundestrøm til centret.
Aalborg Storcenter bestræber sig altid på at give kunderne noget ekstra med hjem, hvilket betyder, at der særligt er fokus på events lige fra et fysisk F16 fly til et Mors-dag event, hvor der indkøbes store mængder blomster, så unge som ældre, kan lave en personlig buket til stor glæde for mødrene.
Fakta
Areal: | 52.000 kvm |
Antal lejemål: | 80 |
Årlige besøgende: | 5,6 millioner |
Indviet: | 1996 |
Udvidelse: | 2012 |
P-pladser: | 2.400 |
Ejerforhold: | DSC |