Udlejning i Friis Shoppingcenter
Lokation
Friis Shoppingcenter er beliggende i hjertet af Aalborgs mest attraktive gågade med direkte indgang fra Hovedstrøget Nørregade og Nytorv. Nærområdet har været under massiv udvikling de seneste 10 år med mange nye boliger, store moderne kontorhuse, havnefronten og Karolinelundsparken, samt mange kulturelle tilbud (som Musikkens Hus, Nordkraft, Utzon Center m.fl.) hvilket udgør en særdeles attraktiv placering.
Parkering er blevet sværere i bymidten, men ikke i Friis Shoppingcenter, der med sine 850 p-pladser udgør et af de mest attraktive p-huse i byen.
Kundesegment
Friis Shoppingcenter har årligt 3,2 millioner besøgende og tiltrækker særligt unge studerende og de mere etablerede, købestærke kunder, der arbejder eller bor i midtbyen. Markedsområdet udgør ca. 485.000 personer, hvoraf de 187.000 personer kommer fra nærområdet.
Dertil er Aalborg by og herved Friis Shoppingcenter en yndet destination for turister fra ind- og udland.
Centerprofil
På Gabels Torv bliver de besøgende mødt af en storslået og smuk hovedindgang. Centret byder på 18 specialbutikker inden for kategorierne fashion, bolig, F&B, personlig pleje og fitness center. Det 9.000 kvadratmeter store Magasin-varehus er et besøg værd for de mode- og kvalitetsbevidste shoppere.
Fakta
Areal: | 16.400 kvm |
Antal lejemål: | 30 |
Årlige besøgende: | 3,2 millioner |
Indviet: | 2010 |
Ombygning: | 2018 |
P-pladser: | 850 |
Ejerforhold: | DSC |