Ansvar for hele udlejningsprocessen
Som Leasing Manager i DSC har du ansvaret for hele udlejningsprocessen i et eller flere centre. Her skal det helt rigtige butiksmix sikres og det har derfor stor indflydelse på udfyldelse af din rolle.
Dagligdagen er i et dynamisk arbejdsmiljø med høj foranderlighed, hvor ambitionerne er store og med fokus på at lande den helt rigtige aftale med den helt rigtige lejer. Som Danmarks største shoppingcenteroperatør er vi de bedste - og arbejder målrettet for fortsat at være det. Det betyder, at vi altid aktivt opsøger nye koncepter til porteføljen i en flad organisation, hvor direktionen er medspiller i leasing-strategierne og selve udlejningsprocessen.
Samarbejde
Vi sætter samarbejde utrolig højt og som Leasing Manager indgår du også i et tæt team med centrets Center Manager. Ligeledes sparres og arbejdes der også tæt sammen med de øvrige Leasing Manager på tværs af den samlede portefølje i DSC. Det gør vi fordi, at vi er ét team, der arbejder med åbne kort over for hinanden, idet alle emner og koncepter bliver drøftet. Vi har altid tillid og respekt til hinanden og hinandens arbejde. Sammen spiller vi hinanden gode.
Mød Pernille
- Leasing Manager i Helsingør Bycenter og Nørrebro Bycenter
”Som Leasing Manager hos Danske Shoppingcentre, er jeg med til at forme fremtidens Shoppingcentre. Vi er et stærkt team af Leasing Managers, som ikke kun arbejder for et center, men for en hel portefølje af 17 centre rundt i Danmark – Der er ingen dage som er ens, hvilket gør det til en sjov og meget lærerig arbejdsplads, med gode muligheder for at udvikle sig."
Pernille er del af Danske Shoppingcentres graduate program for Leasing Managers, hvor hun lærer om alle opgaverne en Leasing Manager har og hvordan man mestrer dem bedst. Graduate programmet er tilpasset Pernilles baggrund, så forløbet skaber størst værdi for både Pernille og Danske Shoppingcentre.