Lyngby Storcenter
Lyngby Storcenter er et center i konstant udvikling. Det store regionalcenter er beliggende i hjertet af Kgs. Lyngby nord for København i et af de mest velhavende områder i Danmark. Det betyder et krævende – men også købestærkt – publikum.
Centret er meget velfunderet i markedet. Kundernes købekraft og et geografisk stort område, betyder en af de højest målte omsætninger pr. kvm i et center i Danmark. Butiksmixet er da også et godt mix af stærke, internationale og nationale brands i kombination med mange kaffe- og spisesteder og et egentligt madtorv, der tilbyder mad af højeste kvalitet.
Centret har til huse i samme bygninger som byens store hotel og har en meget stor P-kælder i 2 etager direkte under centret. Fra både center og P-kælder er der nem adgang til flere store butikker og kulturcenter med biograf lige på den anden side af gaden.
I 2018 gennemgik det meste af centrets førstesal en ambitiøs ombygning for at give plads til fire nye, store ankerbutikker.
Fakta
Areal: | 34.500 kvm |
Antal lejemål: | 115 |
Årlige besøgende: | 6,3 millioner |
Indviet: | 1973 |
Udvidelse: | 2003 |
P-pladser: | 1.080 |
Ejerforhold: | DSC |
Find centret her
Lyngby Storcenter 1
2800 Lyngby
Danmark
Åbningstider
Mandag-fredag: 10.00-19.00
Lørdag-søndag: 10.00-17.00
Helligdage: Lukket
*Butikker og spisesteder i centret kan have andre åbningstider.
Lyngbystorcenter.dk
Læs mere
50-års jubilæum i Lyngby Storcenter
I 2023 kan Lyngby Storcenter og deres stamkunder fejre 50-års jubilæum. Der sættes fokus på de stamgæster, der har været med fra starten i 1973 og de som har været en del af centret igennem de sidste 50 år.
Det er takket være dem, at Lyngby Storcenter i så mange år har været ét af Kgs. Lyngbys samlingspunkter. Jubilæet vil byde på en masse spændende oplevelser, aktiviteter, konkurrencer og andre festligheder.