Udlejning i SlotsArkaderne
Lokation
SlotsArkaderne er centralt placeret i Nordsjælland ved den velbesøgte gågade i centrum af Hillerød. Centret er tæt forbundet med Slotsgade og omringet af den skønneste natur med Frederiksborg Slot og Barokhaven som naboer. I p-husene finder man 1.100 parkeringspladser.
Hillerød by er i en rivende udvikling med mange nye arbejdspladser, boligbyggeri og et kommende Supersygehus.
Kundesegment
SlotsArkaderne besøges årligt af 5,3 millioner kunder, som primært består af børnefamilier og de selvrealiserende voksne, hvor børnene er flyttet hjemmefra. Markedsområdet dækker en befolkning på 348.685 og kunderne besøger i snit centret tre gange om måneden.
Med Frederiksborg Slot som nabo, er SlotsArkaderne også velbesøgt af turister fra ind- og udland.
Centerprofil
SlotsArkaderne byder på 60 butikker, der dækker over både dagligvarer (herunder en Bilka), elektronik, fashion, bolig og personlig pleje, samt flere sundhedsklinikker. Dertil kommer hyggelige opholdsområder og spisesteder af høj kvalitet, hvilket også er populære til take-away for de lokale.
Allerede ved indgangen fra gågaden oplever man et unikt shoppingcenter, med det store lysindfald, højt til loftet, fine glaspartier og flotte butiksfacader.
Fakta
Areal: | 26.500 kvm |
Antal lejemål: | 60 |
Årlige besøgende: | 5,3 millioner |
Indviet: | 1992 |
Udvidelse: | 2007 |
P-pladser: | 1.100 |
Ejerforhold: | DSC |