Udlejning i Herning Centret
Lokation
Herning Centret er beliggende centralt i Midtjylland lige ved motorvejen som et knudepunkt på den jyske hede. Herning er kendt som en driftig handels- og industriby inden for tekstilbranchen, og byen huser ofte store arrangementer i Jyske Bank Boxen og MCH Herning Kongrescenter, hvilket skaber stor trafik til byen og centret.
Kundesegment
Herning Centret åbner årligt dørene for 3,4 millioner besøgende. Kundesegmentet er kendetegnet ved at være jævnt fordelt mellem unge, børnefamilier og midaldrende med og uden hjemmeboende børn.
Markedsområdet dækker over en befolkning på 499.223 personer, heraf 144.945 personer i det primære område. Der forventes en let stigende befolkningstilvækst i det primære markedsområde.
Centerprofil
Herning Centret blev opført i 1978 med dengang blot 20 butikker, og er løbende blevet til- og ombygget til i dag at huse 80 butikker og spisesteder. Butikkerne spænder bredt over dagligvarer, elektronik, fashion, bolig, personlig pleje, services samt F&B.
Herning Centret tilbyder 1.300 gratis parkeringspladser fordelt på kælder- og terrænparkering, samt Clever opladning til kunder i elbil.
Fakta
Areal: | 36.000 kvm |
Antal lejemål: | 80 |
Årlige besøgende: | 3,4 millioner |
Indviet: | 1978 |
Ombygning: | 2016 |
P-pladser: | 1.305 |
Ejerforhold: | DSC |