Lyngby Storcenter vil ombygge storcentrets højhus til nyt hotel: Nu er første godkendelse på plads

Lyngby-Taarbæk Kommune har netop godkendt nedlæggelsen af de boligerne i højhuset i Lyngby Storcenter, der er ejet af DSC. Dermed er Lyngby Storcenter nu et skridt tættere på at bygge et splinternyt hotel til gavn for både de lokale borgere og gæster udefra.

En milepæl er nået i Lyngby Storcenters planer om at ombygge det såkaldte højhus oven på shoppingcentret, til et tidssvarende og energioptimeret hotel, der ud over ca. 200 moderne hotelværelser også skal have flere indbydende spisesteder, tagterrasse med udsigt over hele byen og rooftop-bar.

Nu har Lyngby-Taarbæk Kommune nemlig godkendt, at de boliger, der er på tre ud af de 12 etager i højhuset, kan nedlægges. Dermed kan hele højhuset ombygges til et nyt hotel, hvilket er en forudsætning for, at hotelprojektet kan gennemføres.

I dag drives der allerede hotel i højhuset, men der er også 78 lejligheder, hvoraf de 41 er udlejet. Her har Lyngby Storcenter løbende orienteret alle beboere om planerne for ombygningen af højhuset, og der har derfor også været varslet om projektet forud for kommunens godkendelse. Det er nemlig en absolut topprioritet for Lyngby Storcenter at være transparente om processen og gøre det tydeligt, at der vil blive taget hånd om beboerne.

“Vi har fuld forståelse for, at det kan være overvældende at skulle fraflytte sin lejlighed og finde et nyt sted at bo. Derfor vil vi også gøre, hvad vi kan, for at hjælpe beboerne godt videre, og vi har en række initiativer på plads, som vi i første omgang vil præsentere for beboerne på et kommende orienteringsmøde, hvor både vi og Lyngby-Taarbæk Kommune deltager,” siger Finn Sture Madsen, COO i DSC.

At Lyngby-Taarbæk Kommune nu har godkendt ansøgningen fra Lyngby Storcenter, er blot første skridt i en længere proces. Før ombygningen kan gå i gang, skal der nemlig indhentes en række nye godkendelser, herunder byggetilladelse, og derfor er det endnu uvist, hvornår renoveringen af højhuset begynder. Hvem der skal drive hotellet vides heller ikke endnu, men Lyngby Storcenter håber, at hotellet kan stå klart i løbet af 2026.

Om hotelprojektet:
Lyngby Storcenter har planer om at totalrenovere højhuset til et 13 etagers moderne og energioptimeret hotel, der ifølge planerne bl.a. skal byde på en indbydende restaurant, rooftop-bar, et moderne spisested tættere på gadeplan og tagterrasse med udsigt til hele byen - udover de ca. 200 topmoderne værelser. Lyngby Storcenter håber, at byggeriet kan igangsættes i starten af 2024. Det tager forventeligt to år, da man ønsker at genbruge skelettet fra det eksisterende højhus, og Lyngby Storcenter forventer derfor, at hotellet vil stå klart i løbet af 2026.

Om DSC:
DSC står for Danske Shoppingcentre, der blev etableret primo 2018 og er markedsledende i Danmark inden for shoppingcentre med 17 shoppingcentre fordelt over hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 850.000 kvm og driver omkring 1.100 lejemål i alt. Årligt besøges shoppingcentrene af flere end 68 millioner kunder.

DSC ejer følgende shoppingcentre: Aalborg Storcenter - Amager Centret - City2 - Copenhagen Designer Outlet - FRB.C. Shopping - Friis Shoppingcenter - Glostrup Shoppingcenter - Helsingør Bycenter - herningCentret - Hvidovre C - Ishøj By Center - Kolding Storcenter - Lyngby Storcenter - Nørrebro Bycenter - Randers Storcenter - SlotsArkaderne - VestsjællandsCentret.

For yderligere information, kontakt venligst:
Pressekontakt i DSC: Karoline Lerche, +45 26 11 40 00 eller Christina Thomsen Bamdej, +45 50 53 54 55