Amager Centret
Nye butikker åbner til foråret i Amager Centret
Byggeriet er stadig i fuld gang i Amager Centret. Det gamle p-hus er fjernet, og nye,
moderne parkeringsfaciliteter er på vej. Desuden etableres den nye rundgang på 1. sal, som vil skabe et naturligt flow gennem centret og gøre plads til de nye butikker.
Selvom byggeriet først forventes færdigt næste forår, kan Amager Centret allerede nu løfte sløret for nogle af de nye lejere, som centrets kunder kan se frem til at besøge. Og der er tænkt på noget til alle. Både til de kaffetørstige og lækkersultne til børnene og til dem, der elsker en god løbetur.
Midt i centret ligger den lille gård, der tidligere primært har været brugt til renovation. Den er under omdannelse til et grønt byrum, hvor en række restauranter og caféer fremover vil være med til at skabe et hyggeligt torvemiljø. Her kan man se frem til at slukke kaffetørsten hos kaffekæden Espresso House, der tilbyder alt, hvad hjertet kan begære af varme og kolde drikke suppleret med bagværk, sandwiches og salater.
Nye, lækre spisesteder
Den succesfulde kæde Joe & the Juice kommer nu også til Amager Centret i nye lokaler og med det velkendte gode humør, friskpresset juice og sandwiches på menukortet. Også kæden Wokshop, der beskriver sig selv som en thailandsk cantina, finder vej til det moderniserede Amager Centret. Restauranten er indrettet som gadekøkken-de-luxe med langborde og serverer sunde, friske og autentiske retter med friske råvarer til priser, som alle har råd til.
Nye, spændende shoppingmuligheder
I stuen åbner den hollandske kæde Rituals med et koncept, der skal minde den travle forbruger om at tage sig tid. Et koncept, der er pakket ind i spa-lignende omgivelser og med et karakteristisk, japanske kirsebærtræ i centrum. Her kan man finde olier, cremer, scrubs og duftlys primært til kvinder – men også til mænd, teenagere, babyer og sågar til bilen.
Onlineshoppen Minifin åbner sin første fysiske butik for de mindste (og deres forældre) med mange fine ting til børneværelset og med baby- og børnetøj fra populære mærker som Marmar Copenhagen, Angulus, Rosemunde og Petit by Sofie Schnoor.
Kunderne skal heller ikke gå langt for at finde de perfekte løbesko, når The Athlete’s Foot slår dørene op til kædens første butik på Amager. Med dedikation til sport og stil forhandles sneakers, modetøj og accessories fra Nike, Adidas, Puma, Reebok, Asics, Jordan, Jason Markk, Converse, New Balance og mange flere.