10/3 2024
DSC og PlanBørnefonden støtter unge kvinders kamp i Afrika
I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag d. 8. marts 2024 lavede vi et samarbejde med PlanBørnefonden omkring deres arbejde for at kvinder i Øst- og Vestafrika kan skabe en bedre tilværelse med flere muligheder og mere tryghed.
I perioden 26. februar –10. marts 2024 afholdte DSC en kampagne i alle vores 17 centre med det formål at samle ind til PlanBørnefondens arbejde i Afrika.
Igennem forskellige initiativer opfordrede DSC centrenes kunder til at støtte PlanBørnefondens arbejde.
Kvindernes Internationale Kampdag er en vigtig sag for DSC, med fokus på ligestilling, mangfoldighed og inklusion. Det harmonerer med vores kerneværdier og fremmer en inkluderende arbejdskultur i vores virksomhed og samfund.