Om Ønsketræet i DSC
DSC har plantet et Ønsketræ i vores shoppingcentre
Julen er hjerternes fest. Men for familier med små midler kan julen også være en udfordrende tid med mange bekymringer. Alle ønsker at opleve glæden i deres børns øjne, når de åbner en højt ønsket julegave, men for nogle familier er julegaver en luksus, som de må undvære.
Derfor planter DSC hvert år et Ønsketræ i 16 af vores shoppingcentre. Ønsketræet giver både medarbejdere og kunder mulighed for at opfylde et gaveønske og bringe ekstra juleglæde ind i et barns liv – et barn fra en økonomisk presset familie, der måske ellers ikke ville opleve den glæde i år.
Sådan fungerer Ønsketræet
Kunderne finder Ønsketræet i deres lokale DSC shoppingcenter. Det smukke juletræ er pyntet med gaveønsker fra lokale børn og unge fra familier med få midler. Ved at plukke et ønske fra træet kan de være med til at sikre, at disse børn får en særlig julegave og lidt ekstra julelys i øjnene. Sådan kan vi sammen gøre en forskel for dem, der ikke har så meget.
Gavemodtagerne er udvalgt i samarbejde med forskellige organisationer over hele landet, såsom Rotary, Red Barnet, Røde Kors, Kirkens Korshær og mange andre.
Vi sætter Ønsketræerne op fra medio november, så kunderne har mulighed for at gøre en forskel for et udsat barn, når de alligevel er i shoppingcenteret for at julehandle.
Ønsketræet er mere end bare en julegave
For DSC handler Ønsketræet om mere end bare julegaver. Det handler om at skabe langsigtede forbedringer og bidrage positivt til de lokalsamfund, vi er en del af. Her er Ønsketræet blot ét af vores mange initiativer.
Ønsketræet gør en konkret forskel for familier i centrenes lokalområde og giver vores kunder mulighed for at skabe et lille julemirakel for et udsat barn, når de er ude at julehandle. Gennem samarbejde med velgørende organisationer sikrer vi, at gaverne når frem under juletræet hos de rette modtagere.
En del af vores ansvarlighed
Ønsketræet er ikke et enkeltstående initiativ. Det er en del af DSCs engagement i social ansvarlighed og bæredygtig forretningsdrift. Vi mener, at vi som virksomhed har et ansvar for at bidrage til de samfund, vi er en del af. Derfor arbejder vi kontinuerligt med at skabe positiv forandring og værdifulde oplevelser for vores lokalsamfund. Ønsketræet er en del af vores sociale arbejde, hvor vi fokuserer på udsatte børn og unge.
Fra alle os i DSC – glædelig jul!