5/7 2021
Nyt samarbejde mellem Danmarks største retail aktør og retail platformen Censuum skal forme fremtidens detailhandel
Danske Shoppingcentre indgår et samarbejde med Censuum for at udvikle og udbrede Censuums nye retailkoncept og derved skabe mulighed for at iværksættere, nye brands og etablerede online koncepter med fokus på bæredygtighed og ansvarlighed kan bryde ud fra skærmen og ud i virkeligheden.
Strategien for samarbejdet er at udbrede Censuums innovative retailkoncept på tværs af Danske Shoppingcentres landsdækkende portefølje af 18 shoppingcentre med 78 mio. årlige besøgende og derigennem være en løftestang for dansk iværksætteri samt en katalysator for en mere ansvarlig detailhandel.
Udvikling af ny retail
Censuum er fremtidens stormagasin, der tilbyder fysisk tilstedeværelse for brands, der ellers primært kun findes online. Ved at samle mange brands under samme tag, opstår der synergieffekter både i forhold til lave omkostninger, men også i at skabe en fælles marketingindsats og at skabe events og oplevelser på tværs af brands.
Selvom onlinehandlen stiger, efterspørger mange kunder stadig en fysisk butik, når de handler. Det skyldes, at oplevelsen af at kunne se og fornemme varerne er langt stærkere i den fysiske verden end online. Hvilket kan være interessant for nye brands. Og særligt, hvis danskernes shoppingvaner skal ændres til mere bæredygtige varer, kræver det, at varerne er tilgængelige dér, hvor danskerne handler.
Censuum modner og kvalificerer brands og upcoming retailkoncepter, som kan udvikle sig og bevæge sig videre op til Danske Shoppingcentres centerportefølje. Censuum har i deres flagship store i Nørre Farimagsgade 47 i København samlet +35 brands - herunder bl.a. brands kendt fra Løvens Hule; Labfresh og Copenhagen Cartel.
”Vi har nogle stærke online-brands i vores portefølje, som vi gerne vil tilbyde muligheden for at udvide deres fysiske tilstedeværelse ikke bare via vores lokation i København, men også gennem attraktive lokationer på tværs af hele landet,” siger Dennis Hyldgaard Eriksen, CEO og co-founder af Censuum.
Jesper Faurholdt, CEO for Danske Shoppingcentre supplerer: ”Vi ser altid positivt på nye entreprenante, innovative, kreative koncepter. Samarbejdet tilfører endnu et lag til vores new bizz strategi og vision, hvor Danske Shoppingcentre også bidrager til den nationale udvikling af ny dansk retail. Censuum har en unik og omskiftelig portefølje af brands, der ikke ellers ville bevæge sig i fysisk retail. Så samarbejdet giver et unikt tilbud til kunderne, og dét vil vi gerne kunne tilbyde i vores shoppingcentre.”
Med samarbejdet ønsker Danske Shoppingcentre at række ud i iværksættermiljøet og tilbyde deres 18 shoppingcentre i hele Danmark som fysisk retail platform gennem Censuum. Her vil nye koncepter og online retailere have mulighed for at placere sig side om side med kendte danske kædekoncepter midt i en stor kundestrøm. Samarbejdet skal skabe en green house effekt for iværksættere, der kan gro og lære at stå på egne ben midt i en etableret detailhandel.
Dansk Erhverv hilser innovativt samarbejde velkommen
Hos Dansk Erhverv ser Per Thye Rasmussen, Chefkonsulent frem til at følge udviklingen af samarbejdet mellem Censuum og Danske Shoppingcentre:
“Generelt har Danmark for få iværksættere, og vi er nødt til at se på, hvordan det bliver lettere at være iværksætter. Der skal være muligheder, ikke bare i erhvervsfremmesystemer, men også muligheder for at afprøve sine ideer og koncepter i det virkelig liv som samarbejdet mellem Censuum og Danske Shoppingcentre er et glimrende bud på. Dansk Erhverv mener, at både rammevilkår og det praktiske, f.eks. salgskanaler, skal forbedres for iværksættere, og vi hilser alle tiltag velkommen, der tilgodeser dette.”
Strategien for samarbejdet mellem Danske Shoppingcentre og Censuum er at åbne butikker i flere shoppingcentre i hele landet. I første omgang åbnes to fysiske butikker i shoppingcentre i Storkøbenhavn, og i nærmeste fremtid vil konceptet ekspanderes i Jylland.
Men det er ikke en butik i traditionel forstand, kunderne træder ind i, når de besøger Censuum. Fremtidens retail er ifølge Censuum og Danske Shoppingcentre mere end blot en fysik butik, der sælger varer. Det er en oplevelse, hvor der jævnligt holdes events, hvor kunderne kan interagere med brands og få inspiration, og der er en gennemgribende sammenhæng mellem online og offline, da butikken også fungerer som showroom for et meget større brandunivers.
“Vi vil gerne være en destination, man har lyst til at gå på opdagelse i, blive inspireret i, og hvor man shopper ansvarligt. Vi ser forbrugerne som fans, der skal serviceres med events, oplevelser og muligheden for at møde skaberne af de enkelte brands. Samtidigt vil vi også gerne bidrage til et lokalområde og give liv til det. Det er i princippet ligegyldigt, hvor vi ligger, for vi vil gerne være et sted, hvor folk tager bevidst hen for at besøge. Det skal være en oplevelse at handle her,” udtaler Dion Guldberg, CXO og co-founder af Censuum.
På billedet ses Dion Guldbjerg (tv) og Dennis Hyldgaard Eriksen (th)
Om Censuum:
Censuums vision er at fremme iværksætteri og skabe bedre forhold for mikro-, små og mellemstore virksomheder ved at nedbryde barrierer i detailhandlen. Det skal ske ved samtidig at fremme bæredygtige alternativer til produkterne i den etablerede detailhandel og styrke transparens for forbrugerne - og derigennem at fremme liv og lokalmiljøer gennem en sprudlende detailhandel som samlingspunkt, jobskaber og vækstdriver. Censuum blev stiftet i 2020.
www.censuum.dk
Om Danske Shoppingcentre:
Danske Shoppingcentre P/S er et partnerselskab mellem ATP Ejendomme A/S og Danica Ejendomsselskab. Selskabet er etableret primo 2018 og er markedsledende i Danmark inden for shoppingcentre med nu 18 shoppingcentre fordelt over hele landet. Porteføljen har et samlet areal på ca. 500.000 kvm. og driver omkring 1.200 lejemål. Årligt besøges shoppingcentrene af flere end 78 millioner kunder.
www.danskeshoppingcentre.dk
Pressekontakt:
Censuum: Camilla Sebelius Winther, 2993 4456, camilla@fusecommunication.dk
Danske Shoppingcentre: Fannie Couderc Pramming, 2292 5227, fp@ulvemanborsting.com